Det lille rejseselskab så dagens lys i 1992. Siden da, er det lykkedes at finde og opbygge en niche i den store rejsebranche med speciale i rejser til personer med brug for særlig hjælp.
Målet var fra første færd at skabe ferieoplevelser til denne kundegruppe med fokus på tryghed og kvalitet.
I firmaets spæde start var det udelukkende udviklingshæmmede personer, deres hjælpere og familier, som vi arrangerede vinterrejser til Norge for. Senere er rejsedestinationerne udbygget, således at vi i dag – foruden rejser til Norge - også tilbyder rejser sydpå til sol og sommer på alle tidspunktet af året.
Fælles for alle rejsemål er, at de er omhyggeligt udvalgte og velegnede til vores kunder, hvor netop tryghed og sikkerhed er så vigtig. Via vores aftaler med seriøse samarbejdspartnere til vands, til lands og i luften kan vi garantere, at hver eneste rejseaftale bliver behandlet omhyggeligt og seriøst.
Vi har lagt stor vægt på, at der på feriestederne er et professionelt og dygtigt personale, som er fortroligt med at hjælpe og vejlede omkring praktiske forhold, samt at pege på og arrangere spændende aktiviteter for ALLE, vi sender af sted på sporet af nye oplevelser.
ChrisTravel er medlem af Rejsegarantifonden.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en snak om de mange praktiske spørgsmål, der ofte melder sig.
Vi glæder os til at give hver eneste gæst en oplevelse for livet.
ChrisTravel ønsker at tilbyde rejser til enhver med et handicap – og dette begreb spænder naturligvis vidt! Vi har udvalgt rejsemål, som, vi ved, kan opfylde de ønsker, som vores kunder har. Og vi hjælper gerne med at finde netop det sted, som bedst muligt svarer til den enkeltes behov og ønsker.
Vores gæster er forskellige. Derfor er de rejsemål og hoteller, som vi benytter, valgt ud fra de muligheder, de enkelte steder tilbyder. Vigtige kriterier som tilgængelighed, serviceminded personale, mulighed for at leje nødvendige hjælpemidler, tilbud om oplevelser i området, og transport på stedet med fx liftbus skal være tilgængelige.
Alle vores rejsemål er naturligvis testet af kørestolsbrugere.
Næste side: Rejsemål
Medlem af Rejsegarantifonden
- din garanti for sikkerhed!
Copyright © 2009 - ChrisTravel