[Print]

Eria Resort

Hotellets forside med rampe for kørestolsbrugere

Indgangen til Eria Resort på Kreta med rampe til kørestolsbrugere

Dobbeltværeslse på Eria Resort med masser af plads

Suite på Eria Resort med god plads

Området omkring poolen med plads til kørestole

Pool med slidske for kørestolsbrugere

Behandling på hotellet af massør

Få behandling af hotellets massør

Spisning om aftenen med udsigt til poolen

Om aftenen kan man nyde sin middag ved poolen

Stort fitnesscenter med mange moderne maskiner

I hotellets fitnesscenter er der gode muligheder for at træne under opholdet

Nyere 4 stjernet hotel med særdeles god tilgængelighed.
Alle værelser har balkon, og de er udstyret med el-seng.
Velindrettet badeværelse med mange håndgreb at støtte sig til.
Assistance kan fås hele døgnet ved træk i alarmsnor ved seng og i badeværelse.

På 1. sal er restauranten indrettet med god plads til at komme rundt. Der er vinduer på de tre sider og en fantastisk flot udsigt til både bjerge, hav og olivenlunde.

Hotellet er i 2 etager med elevator, der også kan rumme store kørestole.
11 dobbeltværelser og 2 suiter.

Eria Resort ligger 30 km. fra Chanias lufthavn på vestsiden af Kreta.

Den primære målgruppe er fysisk funktionshæmmede personer. Stedet er uegnet for gæster, som kan være til gene for andre.

Lejlighedstyper – alle er handicapvenlige

Dobbeltværelse
20 m2 med balkon – max. 3 personer
Møblement:
2 enkeltsenge, den ene eleverbar. Der er plads til ekstra seng.
Badeværelse:
3,8 m2 med en 90 cm bred dør. Toilethøjden er 47 cm, og der er gribehåndtag ved toilet og i brucheniche. Højden på håndvasken er 73 cm. Spejlet er skråtstillet.

Suite
54 m2 med balkon – max. 4 personer
Møblement:
4 enkeltsenge, den ene eleverbar. Det store værelse er opdelt ved hjælp af skabe, som fungerer som rumdeler.
Badeværelse:
3,8 m2 med en 90 cm bred dør. Toilethøjden er 47 cm, og der er gribehåndtag ved toilet og i brucheniche. Højden på håndvasken er 73 cm. Spejlet er skråtstillet.

Aktiviteter på Eria Resort

Svømmebassin

Den handicapegnede pool er solopvarmet. Den er udstyret med sliske for kørestolebrugere, og der går et gelænder hele vejen rundt.
Der er jacuzzi i poolen – (boblebad).
Hotellet har specialkørestole for adgang til bassinet - og også for det nærliggende hav.

Træning og fysioterapi

I hotellets underetage ligger fitnesscenter med mange redskaber, jacuzzi og terapilokale, hvor der tilbydes massage og fysioterapeutisk behandling.

Der kan tilkaldes lægehjælp døgnets 24 timer, og sygeplejeassistance kan rekvireres mod betaling. Henvendelse i receptionen.

Andre aktiviteter

Der er boldbane, bordtennis og badmintonketsjere til rådighed.

Hver uge er der flere aftenarrangementer. Eksempelvis grill og græsk aften med optræden af lokale dansere i de smukkeste dragter.

I gåafstand gennem den skønneste oliven- og appelsinlund fører vejen ned til Marleme og stranden. Langs den stenede strandbred løber en lang strandpromenade, der nemt kan forceres med en kørestol.
Her er massevis af barer, diskoteker og supermarkeder, hvor der i stor udstrækning er taget hensyn til kørestolsbrugere. I området ligger flere mindre småbyer med imponerende liv og aktivitet.

Nyttig information

Alle værelser har boks til værdigenstande, aircondition og TV med engelske, tyske og græske kanaler.

Håndklæder skiftes hver dag – sengelinned hver anden. Vasketøj kan afleveres i receptionen mod betaling.

Et ophold er med ¼ pension, dvs. morgenmad. ½ pension (enten frokost eller aftensmad) kan tilkøbes på stedet eller bestilles på forhånd hos ChrisTravel. I visse perioder er det kun muligt at få ophold med ½ pension.

Hotellets personale er yderst serviceminded. Der tales engelsk, tysk og fransk. Beliggenheden er fredelig med store oliven- og appelsinlunde som nærmeste nabo. Havudsigt fra 1.sal. Området rundt om hotellet er fladt, og de asfalterede veje er tilgængelige for kørestolsbrugere.

Værd at vide

  • De elektriske stikkontakter har en bøjle til jord som fx de tyske. De danske med 3 ben kan ikke bruges.
  • Det offentlige vand i hanerne kan drikkes.
  • Flere gode restauranter i Maleme og langs strandpromenaden.
  • Eria har bevilling til udskænkning af vin og øl. Medbragte drikkevarer må kun nydes på hotellets værelser.
  • Det er mange steder kutyme at give drikkepenge til chauffører, hotelpersonale og andre, der yder en god og personlig service.

ChrisTravel har ikke dansk rejseleder på stedet.


Bestilling af materialer

Bestil materialer om Eria Resort via hjemmesiden
Bestil tilbud på rejse til Eria Resort
Kontakt os via telefon eller e-mail





Næste side: Udflugter og aktiviteter fra Eria Resort
Forrige side: Kreta


Medlem af Rejsegarantifonden
- din garanti for sikkerhed!



Nyheder

Nyt fra ChrisTravel

31.08.2010

Super-tilbud i september og oktober

Forlæng sommeren på Tenerife

 

Nyd en herlig efterårsferie på solskinsøen Tenerife inden vinterens kulde og rusk sætter ind herhjemme. Ophold med morgenmad - 2 personer i dobbeltværelse:

Ophold i handicapindrettet dobbeltværelse ca pris pr. person:  Kr. 6.100,-

Merpris for ophold i handicapindrettet enkeltværelse ca.:  Kr. 1.250,-

 

Priserne er baseret fx på afrejse fra København den 12. oktober 2010.

Prisen kan ændres hvis anden afrejse ønskes

Kontakt os på telefon 4448 2119

 

 

23.08.2010

Booking og bestilling af vinterrejser til Norge er startet. Husk at få bestilt din vinterferie i Norge nu mens der endnu er plads. Kontakt os på mail info@christravel.dk eller telefon 4448 2119.

 

 

 

 

Nyd naturen i Norge og book på "Merket", "Haraldvangen" eller "Haglebu".


Apollo Rejsers logo

ChrisTravel samarbejder med Apollo.

Læs mere om samarbejdet med Apollo...